Velkommen til nye medarbejdere

Nye ansigter i AVC

Siden sidst har vi afsluttet bl.a. Nature Energy, Kosmorama Haderslev, Herningsholm Erhvervsgymnasium, Skovby Kirke og Skæring Kirke. Men det er ikke alt, vi har også leveret spændende AV-løsninger til Kirugiklinikken i Aarhus, Nordisk Ministerråd, Aller Media samt SAS Loungen i CPH Lufthavn m.fl. Se SAS Loungens super flotte LED-væg i videoen på deres LinkedIn side.

Vi har pt. gang i flere spændende opgaver over hele landet og har ligeledes mange på tegnebrættet. Vi har derfor valgt at opruste med yderligere 2 medarbejdere, så vi fortsat kan opretholde vores høje serviceniveau, som vi er værdsatte for.

Vi byder velkommen til

• Lasse Brandt – vores nye konsulent i salgsteamet på Sjælland. Lasse kommer med 25 års erfaring indenfor AV-branchen med fokus på kvalitetslyd.
• Tim S. Jensen – vores nye marketingsmedarbejder. Tim har en Cand.merc i Global Marketing og har siden september arbejdet på bl.a. nogle af de spændende cases og lækre produktnyheder, som du kan finde her på vores hjemmeside.

Vi har fokus på kvalitet og udvikling

Vi har et stort fokus på efteruddannelse af vores medarbejdere, og nu er vi gået skridtet videre. Vi vil gerne være med til at forme fremtiden og garantere, at standarden indenfor AV-løsninger konstant er under udvikling. Vi var derfor med til at stifte AV-brancheforeningen, som i samarbejde med EUC Nord har udarbejdet rammerne for uddannelsen som AV-tekniker, der startede op lige efter sommerferien. Nu er vi gået skridtet videre og har ansat vores første elev i Horsens, og vi søger ydermere en AV-tekniker elev til vores afdeling i Brøndby.

Vi byder også velkommen til

• Benjamin B. Laursen – Benjamin startede i vores afdeling i Horsens medio december som AV-tekniker elev og har allerede vist, hvor seriøs og dedikeret han er. Masser af skulderklap og tilfredse miner fra kollegaerne, som hidtil har haft ham med rundt på diverse opgaver.

Og så er der alle os andre, som du kender – og hvis ikke, så kan du finde os her på hjemmesiden under AVCs TEAM. Alle står vi klar til at løse netop din AV-opgave.