Folkene bag AVC – Har du mødt Søren?

Vi sætter ansigt på AVC

Folkene bag AVC er med til at gøre virksomheden til en af landets førende leverandører indenfor professionelle AV-løsninger i høj kvalitet. Søren Munk er en af dem.

Søren, som er ansat som teknisk konsulent, har været i AVC i 11 år og i AV-branchen i mere end 40 år.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet radiomekaniker, og jeg har været selvstændig radioforhandler i 30 år.

Hvorfor blev det AV?

Jeg har altid været glad for teknik, og jeg havde valget mellem at komme i lære som snedker eller radiomekaniker, så endte jeg naturligvis med at blive radiomekaniker. Med det valg, gik AV fra at være min hobby til at være mit arbejde.

Hvorfor blev det AVC?

Jeg havde lukket min butik ned tilbage i 2007, og jeg havde efterfølgende været ansat ved en anden radioforhandler i halvandet år, da jeg faldt over et stillingsopslag fra AVC. De manglede en tekniker til at servicere Århus Universitet, så jeg søgte stillingen, og det viste sig at være det rigtige match. Jeg endte med at være fast tilknyttet Århus Universitet for AVC i fem år. Jeg servicerede deres auditorer m.m. eller monterede nyt udstyr, hvis de skulle have det. De har over 50 auditorier og over 40.000 studerende, det er nærmest en by i byen, så der var en del at se til.

Efterfølgende er jeg blevet tilknyttet serviceaftalen, som jeg har været med til at udvikle, hvor jeg både bidrager med mine evner som tekniker, men også med koordinationen ifm. service. Hvis der er behov for montage, står jeg stadigvæk også meget gerne til rådighed.

Hvad driver dig?

Det er interessen for udstyret og branchen, samt det at få service og montage til at lykkedes så kunden er 100% glad og tilfreds, også hvis det er komplicerede opgaver.

Hvordan vil du beskrive dig selv som person/teknisk konsulent?

Som person er jeg glad, rolig og aktiv i mit lokalområde. Som teknisk konsulent er jeg ihærdig. Jeg holder hovedet koldt og bevarer overblikket, så vi kommer i mål med opgaven. Jeg følger den altid til dørs.

 

HOS AVC ER DIN LØSNING I SIKRE HÆNDER

Mangler du rådgivning? Så kontakt os og få en uforpligtende snak.

 

Erfaring

AVC er et af landets første AV-firmaer. Vi er landsdækkende, og med mere end 50 års erfaring og 60 engagerede medarbejdere tilbyder vi Danmarks bedste og mest erfarne service- og installationsteam. Mød hele teamet, der gør os til en af landets førende AV-leverandører.

Værdier

Med værdier som begejstring, ansvarsbevidsthed, innovation, kommunikation, vedholdenhed samt omhu og dyb respekt for vores kunder har vi skabt et renommé som værende en stærk og troværdig samarbejdspartner. Vi gør det vi er bedst til – og har gjort det længe!

Kompetencer

AVC har fokus på udvikling og videreuddannelse. Vi har derfor også nogle af landets bedste programmører, montører og projektledere, der i samarbejde med vores erfarne konsulenter leverer gennemtestede og brugervenlige AV-løsninger i alle størrelsesordner.