UC SYD – sneak peek
UC SYD sætter fokus på oppetid med AVC service
University College Syddanmark er den største uddannelsesinstitution i Sønderjylland. Der er 14 professionsbacheloruddannelser, nogle erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Hos UC SYD tilbydes der også en længere række videreuddannelser og der forskes i pædagogik, sundhed og samfundsfag.
Der er omkring 6.400 studerende på grunduddannelserne, 5.000 på videreuddannelserne og 700 medarbejdere fordelt ud på fire campusser, der ligger i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa.
Der er mange undervisningslokaler med meget AV-udstyr. UC SYD har valgt at benytte AVCs tilbud om en serviceaftale.
UC SYDs IT Souschef, Ole Schmidt-Jørgensen, udtaler:
”Vi benytter os af den del af serviceaftalen, hvor vi kan få en tekniker ud, hvis der opstår fejl. Det er primært projektorer og lyd i undervisningslokalerne, som vi får service på”.
Resurse- og tidsbesparende
Med serviceaftalen kan du spare både tid og resurser. Du får adgang til AVCs support og serviceberedskab med service kald NBD (Next Business Day).
Ole Schmidt-Jørgensen fortæller:
”Vi kunne bruge rigtig meget tid og mange resurser på at fejlsøge selv og så alligevel komme frem til den konklusion, at vi skulle have fat i AVC. Nu kontaktes AVC med det samme hvis der opstår en fejl, og vi sparer masser af tid på den måde”.
Han forsætter:
”Den helt store fordel ved serviceaftalen er, at vi har fået nedsat ventetiden. Altså tiden der gik fra at der opstod en fejl til, at vi fik en tekniker ud, der kunne der nemt gå 3-4 uger. Nu er der mulighed for service dagen efter, fejlen er opstået. Reelt set bliver det 2-3 dage efter, fordi vores lokaler skal være ledige, så teknikeren kan komme til. Vi er yderst tilfredse med at få nedbragt ventetid i så høj grad”.
AVCs servicechef i Vest, Søren M. Winterberg, udtaler:
”Vores kunder havde et ønske om kortere ventetid på service ved fejlmelding. Det var vi lydhøre over for, og øgede derfor fokus på dette område. Hvilket har medvirket til at den er nedbragt til én dag, til glæde for både kunderne og os selv. ”
Gennemskuelig pris- og betalingsmodel
AVCs serviceaftale indeholder en klippekortsmodel, hvor du som kunde får fuld kontrol over udgifterne samt en billigere timepris. Den let gennemskuelige betalingsform sørger for, at der ikke kommer ubehagelige overraskelser, når regningen skal betales.
It Souschef Ole Schmidt-Jørgensen udtaler:
”Jeg er bestemt tilfreds med klippekortsmodellen, det sikrer en fornuftig økonomistyring. Jeg har faktisk sørget for, at alle medarbejdere der bestiller service hos AVC, sætter mig som CC i mailen. På den måde kan jeg holde styr på, hvor mange klip der bliver brugt og få tanket op, når det er nødvendigt”.
Han afslutter:
”Generelt set, er jeg meget tilfreds med AVC. De små utilfredsheder vi har haft, har jeg nævnt over for vores kontaktperson, som har sørget for, at der blev gjort noget ved det. Det er rart at man kan snakke om tingene, og at der så bliver taget hånd om det”.
Vil du gerne have mest muligt ud af dine AV-løsninger men mindst mulig vedligeholdelse, og er du nysgerrig på priser? Send os dit nummer, så ringer vi tilbage. Du skal blot følge linket og sende formularen, så hører du fra os.
I mellemtiden kan du her læse mere om hvilke muligheder en AVC serviceaftale evt. kan indeholde for dit vedkommende.