Frysehuset har opgraderet med 4K laserprojektorer.

Kulturbiografen Frysehuset – sneak peek

Frysehuset opdaterer fra lampe- til 4K laserprojektorer

Frysehuset åbnede tilbage i 2012. Biografen i Holbæk med den flotte udsigt til fjorden, har i alt 457 pladser fordelt på 4 topmoderne sale.

Nu mente man, at tiden var inde til at forny det ældste af udstyret, da det var flyttet med fra den gamle Grand Bio i Holbæk i forbindelse med flytningen til Frysehuset.

Klar på fremtiden med 4K laserprojektorer

Valget faldt på at få installeret 4K laserprojektorer fra Barco. Direktør for Kulturbiografen Frysehuset Jesper Nielsen udtaler:

”Vores overvejelser omkring at opdatere med laserprojektorer var, at vi skulle have noget nyt. De andre var mere end 8 år gamle. Det stod hurtigt klart, at det simpelthen ikke kunne svare sig at investere i andet end laser”.

Valget faldt på DP4K-23BLP; som konsekvent leverer et knivskarpt billede i 4K opløsning, med høj kontrast og 24.500 ANSI lumens. AVCs Business Development Director Christian M. Dannevang udtaler:

”Med en 4K laserprojektor som denne har man fra Frysehusets side tænkt langsigtet og gjort sig klar på fremtiden. De er faktisk nogle af de første, som pensionerer en digitalmaskine for at sætte en ny Laser 4K ind i stedet”.

Penge at spare og mindre kompleks drift

I forhold til lampeprojektorer bliver driften nemmere og omkostningerne forbundet med projektoren lavere. Oppetiden stiger og alt lamperelateret administration og vedligeholdelse forsvinder. Udover det, har laserprojektoren et unikt nedkølingssystem, og den kører med konstant lysstyrke i 30.000 timer ved typiske brugerforhold. Den meget høje optiske effektivitet kan resulterer i op til 40% besparelse på elregningen. Christian M. Dannevang udtaler:

”Når man skifter projektor, bør man se på hvad en projektor vil koste over hele dens levetid, da man i de fleste tilfælde vil se, at man allerede efter få år vil have en direkte besparelse på en laserprojektor i forhold til en lampebaseret”.

Direktør Jesper Nielsen supplerer:

”Ved at skifte væk fra de lampebaserede projektorer sparer vi alene i kolber 40.000 kroner om året ”.

Opdateret 3D-system

Frysehuset har også fået en opdateret version af 3D-systemet fra XpanD, så de kan fortsætte med at vise en høj kvalitet af 3D, selvom de nu bruger laserbaserede projektorer. Frysehuset i Holbæk er en af de første i verden, som benytter X106™Evolution Brillen, som er noget af det nyeste inden for 3D-teknologi. De gengiver 3D helt uden ghosting og med en super udnyttelse af lyset i laserprojektoren.

Vi ønsker Kulturbiografen Frysehuset tillykke med de nye projektorer og takker for det gode samarbejde.

 

Frysehuset har opgraderet fra lampe- til 4K laserprojektorer

 

Hent inspiration fra øvrige biograf cases – klik for info og funktionaliteter

Stemningsbetonet lys med Dali lysløsning

Kosmorama Haderslev

En opgradering på alle parametre
Nye højttalere og forstærkere i Sal 1

Løgstør BIO

En sal mere og flere biografgængere
Dolby Atmos og 4K laserprojektorer giver en unik oplevelse

Kinorama Sønderborg

Nordeuropas mest luksuriøse biograf
BIG BIOs 5 sale er enhver biografentusiasts drømmescenarium!

BIG BIO

Komplet biograf i højeste kvalitet
Kæmpe LED-skærm til Nordisk Film Biografer i Fields

Nordisk Film Biografer Field's

40m2 LED skaber blikfang
Luksuslærred

Atlas Biograferne

Forkæl alle sanser