Cinema Nyt – Ricoh | AVC i London
Ricoh | AVC har været i London for at se på udviklingen af biograferne i byen
Biograferne i London har som i Danmark gennemgået en markant udvikling de seneste år, præget af både teknologiske fremskridt og ændrede publikumsvaner. Hvor streamingtjenester tidligere blev set som en trussel, har mange biografer nu tilpasset sig ved at tilbyde mere end blot filmvisninger – f.eks. luksussæder, gourmetmad og eksklusive premiereevents.
Samtidig er der sket en revitalisering af mindre, uafhængige biografer, som fokuserer på nichefilm, klassikere og lokale arrangementer. Disse steder tiltrækker et publikum, der søger en mere personlig og kulturel oplevelse.
Den mest fremtrædende retning er det der hedder ”Boutique Cinema” som i Danmark er repræsenteret bl.a. i Atlas Biograferne, Reservoir og MovieHouse. Her er luksus og den bedste teknologi kædet tæt sammen.
To af de mere fremtrædende eksempler i London er ”The Cinema in The Arches” & ”The Cinema in the Power Station” Begge er perler liggende meget tæt på hinanden. De er begge drevet af Olympic Studios.
The Arches er tre sale bygget ind i buerne på en jernbaneviadukt. Det har krævet en hel ekstraordinær indsats at få plads til salene, og specielt at få dæmpet lyden af togene til Victoria station der buldrer hen oven på biografen. I buerne ligger der tre små sale, alle med 4K Barco projektorer og Dolby Atmos i et helt fantastisk design. Biografens eneste ulempe er at man skal ud i regnen for at gå fra billetkontoret til salene.

Bemærk den flotte akustikregulering hvori alle surround højtalere er indbygget skjult.

Projektorerne sidder øverst i søjlen bagerst i salen. Søjlen indeholder forstærkerne.
Lige ved siden af ”The Cinema in The Arches” ligger den ikoniske Battersea Power Station med to store sale. Battersea Powerstation har i mange år været en ruin der har givet os nogen af de mest ikoniske locations i et hav af film. Læs mere her
Nu er hele bygningen totalt istandsat til et gigantisk shopping Center, hvori der ligger 2 luksussale. Begge sale er med Dolby Atmos, og den store sal er også med Dolby Cinema.
Her er det specielt værd at bemærke de enorme foyerarealer som giver en kæmpe mulighed for B2B arrangementer som bl.a. Apple der bor i samme bygning benytter.

Bemærk de to VIP-loger med egen bar. En af de få Dolby Cinemas der ikke er helt sort.

Bar i VIP-loge.


Foyer.

Concession.
Sidst men ikke mindst, oplevede vi et show på en Direct View skærm. Direct View er det ret kedelige navn for at se et show eller en film på en LED skærm i stedet for reflekteret lys fra et lærred som vi er vant til i biografen.
Her oplevede vi Abba Voyage. Her er vi lidt væk fra biografens traditionelle markedsområde, til gengæld får man et meget overbevisende indblik i hvad teknologien bag ”Direct View” kan præstere.
Flere i selskabet havde svært ved at forstå at vi blot kiggede på en flad skærm. Hvis du er til Abba, er det klart et besøg værd, og her kan du nørde lidt mere i de tekniske detaljer om Abba Voyage.

Desværre måtte vi ikke tage billeder under showet, men inden start fik vi lov til at tage dette billede af nogle trofaste fans.
Ricoh | AVC A/S er en af Danmarks førende leverandør af rådgivning og udstyr til biografer. Læs mere her.
Kontakt os på cinema@avc.dk eller ring til +45 43 666 007 hvis du vil have hjælp til dit næste projekt.




