Hvorfor projektrådgivning?
AVCs projektafdeling kobles på de større opgaver, hvor der arbejdes på innovative og komplicerede AV-løsninger, der kræver styring fra start til slut. Vores projektteam er opsøgende og nysgerrige efter viden om nye AV-løsninger og produkter i AV-verdenen, ligesom de med stor grundighed gennemtester nye produkter for at kvalitetssikre og efterfølgende sammensætte AV-elementer til en funktionel AV-løsning, der indfrier dine ønsker og behov. Vores projektteam er bl.a. med til at sikre at du får en optimal og fremtidssikret AV-løsning, ligesom de er proaktive og bidrager med ideer og input til forandringer eller tiltag som her og nu eller på sigt kan gavne din AV-løsning.
Projektrådgivning og vejledning
Ved større bygge- og renoveringsprojekter anbefaler vi at inddrage projektafdelingen fra begyndelsen af projekteringsfasen. Projektfolkenes medvirken er din garanti for at der bliver taget højde for AV-tekniske udfordringer i byggeriet og at AV-løsningerne integreres på bedst mulig måde, således bygningens æstetiske og arkitektoniske udtryk respekteres og bevares.
Ved offentlige udbud anbefaler vi også at I drager nytte af vores projektteams ekspertise så I kan være på forkant med forskellige problematikker vedr. AV-løsninger. Projektfolkene kan rådgive i forhold til bl.a. at opstille fremtidssikrede kriterier og kravsspecifikationer, som bør tænkes ind i projektet helt fra start.