AVCs miljøpolitik

Vi har sammensat nedenstående miljøpolitik, således du som kunde har helt klare retningslinjer fra start til slut.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedr. vores miljøpolitik er du altid velkommen til at kontakte os – naturligvis helt uforpligtende. Vi ringer også gerne til dig. Du skal blot følge linket og sende formularen, så hører du fra os.

Miljøbevidsthed

Hos AVC er vi ansvarsbevidste, også ift. miljøet og vores påvirkning på det. Derfor handler vi miljøbevidst i alle vores aktiviteter som indebærer rådgivning, levering, montering og servicering af AV-udstyr, og sørger selvfølgelig at overholde relevant lovgivning på miljøområdet.

Medarbejderne i AVC er inddraget aktivt i arbejdet med miljøforbedringer, og for at sikre at miljøpolitikken er operationel indarbejder vi miljøhensyn og miljøbevidst adfærd i alle relevante og væsentlige politikker og strategier i virksomheden.

Vi stiller naturligvis også krav til vores leverandører om levering af de mest miljørigtige produkter.

Miljøpolitik

AVCs miljøpolitik tager udgangspunkt i gældende lovgivning inden for miljø. I tilfælde hvor vi har mulighed for at agere mere miljøbevidst end krævet tilføjes de pågældende tiltag i miljøpolitikken.

AVCs miljøpolitik gælder alle medarbejdere i virksomheden og har indflydelse på vores valg af leverandører og samarbejdspartnere.

Formålet med AVCs miljøpolitik:
  • At sikre at virksomhedens medarbejdere overholder gældende lovgivning inden for miljø.
  • At sikre at virksomhedens medarbejdere arbejder med omtanke for miljøet.
  • At sikre at virksomheden i dens forretningsstrategi arbejder mest muligt for at skåne miljøet.
  • At sikre at medarbejderne i videst muligt omfang, tænker forbrug af energi ind i arbejdet.
Miljøpolitikkens output:
  • Indkøb foretages med størst muligt hensyn til miljøet.
  • Materialer og forbrugsvarer håndteres under mest muligt hensyn til miljøbelastningen.
  • Alle opgaver udføres under hensyn til den mindst mulige miljøbelastning.
  • Affald opbevares forsvarligt og bortskaffes i.h.t. gældende lovgivning.
Ansvarsfordeling og aktivitetsbeskrivelse

Direktion

  • Ansvarlig for udarbejdelse af instruktioner inden for miljøområdet.
  • Ansvarlig for at lovgivning, instruktioner og retningslinjer overholdes.
  • Godkendelse af instruktioner inden for miljøområdet.
  • Udarbejdelse af retningslinjer for at der i forbindelse med indkøb anskaffes den mindst forurenende tilgængelige teknik.
  • Udarbejdelse af retningslinjer for indregning af energioptimering i forbindelse med projekter.
  • Løbende evaluering af at AVCs miljøpolitik overholdes.
  • Ansvarlig for medarbejdernes miljøuddannelse.

Afdelings- og funktionsledere

  • Ansvarlig for at medarbejdere følger instruktioner inden for miljøområdet.
  • Ansvarlig for at arbejdet tilrettelægges med størst mulig hensynstagen til miljøbelastningen.
  • Ansvarlig for at den mindst forurenende teknik til rådighed anvendes i forbindelse med projekter.
  • Ansvarlig for at energiforbruget optimeres mest muligt i forbindelse med projektering og udførelsen af projekter.
  • Inddragelse af medarbejdere i bestræbelserne på at skabe forståelse for miljøhensyn.
  • Løbende opfølgning på at medarbejderne i forbindelse med det daglige arbejde følger virksomhedens miljøpolitik.

Teknikere, montører og lærlinge

  • Materialer og forbrugsvarer håndteres under mest muligt hensyn til miljøbelastning.
  • Affald bortskaffes i.h.t. gældende lovgivning.
  • Arbejdet udføres med størst mulig hensyntagen til miljøbelastningen.
  • Gennemlæser instrukser og vejledninger inden anvendelsen af kemikalier der kan skade miljøet.
  • Tilrettelægger sit arbejde således at miljøet belastes mindst muligt, her under transport til, fra og imellem arbejdssteder.

Lager og Indkøb

  • Ved indkøb lægges vægt på indkøb af de mest miljøvenlige produkter, hvor det er muligt. Endvidere vælges primært leverandører der efterlever AVCs miljøpolitik.